Materialerne

Alle clutches og puder fra ullaulla bliver fremstillet af små stykker stof. Det er typisk udgåede prøvebøger fra møbelbetrækkere og stofbutikker og stoffer som andre ikke vil bruge.

Der er aldrig stof til mere end èn ting.

Så udover at være helt unikke er din clutch og og dine puder fra ullaulla også gode for miljøet: Hvis ikke jeg brugte prøvebøgerne, ville de blive smidt ud.

Satinfoeret i clutchene er for en stor dels vedkommende fra mine egne gemmer eller noget jeg har fået foræret. Det samme gælder foeret i puderne.

Lynlåse og trykknapper er købt som nye.

Prøvebøgernes ‘omslag’ bliver desuden sorteret i affald: pap, metal, plast og papir, så de recirkuleres i stedet for bare at ryge samlet til forbrænding.

Mit motto er ‘jeg syr af det som ellers bliver kasseret’. Det er en fed fornemmelse at skabe af ‘skrald’ …. sjovt og meget tilfredsstillende!